Generalforsamling 1954

1954 marts; Jyderup Realskoles skolekreds
holder i morgen aften generalforsamling på hotel Skarridsø og deltager derefter i husmoderforeningens festaften, idet husmødrene samtidig fejrer Nordens Husmoderdag.
Der bliver fælles kaffebord og sangbogen vil blive taget flittigt i brug1

1954, Kalundborg Folkeblad 11. marts 1954, side 3; Jyderup Realskole fylder 60 år i 1954
Skolen ønsker bl.a. at få sin egen fane på festdagen
Jyderup Realskoles skolekreds holdt i aftes generalforsamling på hotel Skarridsø
Formanden, skovejer Frede Jensen, var på grund af sygdom forhindret i at være til stede, og i hans sted bød kassereren konsulent H.M. Olsen, Højsted, velkommen og aflagde beretning. Herunder oplystes bl.a. at medlemstallet uforandret er 141, hvoraf de 123 er obligations ejere.
I (skole)årets løb har været afholdt tre store møder med følgende talere: Skoleinspektør Markvardsen, Holbæk, inspektør Bangsgaard, Kofoeds Skole, og undervisningsinspektør Hans Jørgen Hansen, den sidste var indleder i det store off. møde, hvor man drøftede overbygningen af eksamensskoler "pro et contra"
Kassereren oplæste derefter
Regnskabet
der for foreningen bal, med 2165 kr. og sluttede med en kassebeholdning på 976 kr. Status regnskabet bal, med 25.167 kr. og en formue på 560 kr.
Til bestyrelsen genvalgtes formanden og fru Hjordsvard, Bennebo, og nyvalgtes gårdejer Vagn Petersen, Bassebjerggård, Stokkebjerg. Til repræsentantskabet nyvalgtes gårdejer Henrik Christensen, Hjembæk, i stedet for gårdejer Vagn Petersen, der gik ind i skolens bestyrelse.
Der drøftedes derefter, hvorledes man skulle højtideligholde Realskolens 60 års dag, der indtræffer omkring 1. september. Bl.a. vil man gerne have en fane enten gennem Danmarkssamfundet eller på anden måde, således at festlighederne, evt. kunne begynde om eftermiddagen med en faneindvielse og fortsætte med fest om aftenen. Muligvis vil det blive nødvendigt at holde festen i to tempi. De endelige beslutninger herom vil blive taget ved senere bestyrelsesmøder.
Efter generalforsamlingen deltog medlemmer i Jyderup husmoderforenings sammenkomst.

Derefter samledes man om kaffebordene med deltageren fra Realskolens generalforsamling og fik endnu et par hyggelige timer. En række folkesange blev sunget, og på livfuld måde gengav Realskolebestyrer Vang Petersen baggrunden for sangenes oprindelse og fortalte om, hvordan man tidligere sang hver gang problemer, der angik folket, rykkede dem nærmere hinanden, samtid med, at det fik digteråren til at flyde. Vi husker det bl.a. fra Alsange, men alt i alt har sangen en samlende magt, som vi aldrig må forglemme.
Musiklærerinde Frk. Else Friis akkompagnerede til sangene.
Konsulent H.M. Olsen takkede på Skolekredsens vegne, fordi damerne ville have dem med, og fordi de havde smykket kaffebordene så smukt og festligt.
Formanden takkede Vang Petersen for hans indlæg, og den festlige og hyggelige aften sluttede med "Altid frejdig"2


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 9. marts 1954, side 3
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 11. marts 1954, side 3; Jyderup Realskole fylder 60 år i 1954
©Jyderup Realskole